26/10 2014 Medlemstræf, Drostrup Fiskesø

20 medlemmer af VOSF fik en dejlig dag ved søen i Drostrup, hvor ørrederne i år var bidelystne. Ca 35 stk var på land, og flere fik de max 3 stk, som måtte hjemtages. Simon, junior, fik den største blandt disse på 1,03 kilo, og en spinner herfor. Calle fik den største bland seniorerne på 1,43 kilo og donerede Power bait præmien til juniorerne. Hans-Jørn fik andenpræmien for en flot ørred på 1,30 kilo og en spinner herfor. De store ørreder mellem 2-3 kilo gemte sig bort hele dagen. De går derude endnu og venter på jer der ikke var med Dagen forløb stort set i tørvejr, som også herskede, da grill- pølserne blev fortæret. Alt i alt en skøn dag ved søen, for os, der havde forladt lænestolen derhjemme
Calle.