Stor tilslutning til juniorafdelingens kysttur dette år
Vi måtte 5 biler afsted for at alle kunne komme med på kystturen den 7. november. 14 juniorer og 5 forældre var opsatte på havørredfiskeriet og turen gik til Lillebælt/Kolding Fjord.
Vi aftalte forinden at fordele os på tre kystpladser og så mødes til grillpølse på Løveodde over middag.
På de to pladser ude ved selve Lillebælt var forholdene helt optimale og man skulle tro at det var sent forår. Op til 15 grader i november måned.
Fiskene var dog ikke i humør. Kun Mikkel B.T. fik en undermål ørred. Derimod kunne Valdemar og Kristian i inderfjorden finde fiskene. Valdemar fik faktisk to over målet og den ene kom med hjem. Kristian så springende fisk og mistede også en fisk. ØV.
Der blev virkelig fisket igennem hele dagen, men kvart over tre vendte vi næsen hjemover igen.
Godt kæmpet drenge. Fiskekongen forblev en Valdemar 😉