Flot fangst i Kongeåen til nyt medlem.
Preben Refshøj Pedersen fortæller selv:
Historien er, at jeg gik en tur på Kongeåstien sammen med konen, og det rykkede i mig at begynde at fiske igen. Jeg har ikke fisket i mange år.
Den 28. september købte jeg medlemskortet til VOSF, og den 2. oktober havde jeg lige en eftermiddag at fiske i. Efter ca. 1 time fik jeg mit første og eneste hug et stykke neden for Frihedsbroen, og efter ca. 10 min fik jeg den landet. En havørred på 65 cm …og 2,950 kg.
Af en amatør at være, var jeg nok lidt stolt, da jeg aldrig har fanget så stor en fisk før. Så mon ikke jeg skal have kortet fornyet til næste år. Tak til Simon for den måde jeg blevet hjulpet i gang på, selvom han ikke ville give nogen fangstgaranti.