Elfiskeriet ved Jedsted Mølle pr. 12/11.

Lørdag d 12 november blev der elfisket igen i Kongeåen. og fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforenings hjemmeside meddeles:

Med start fra Jedsted Mølle kl 9.00. Der var denne lørdag mødt langt flere tilskuere op, det var også rigtig dejligt vejr, dog en smule koldt. Super dejligt at se så mange folk følge interesseret med i hvad vi laver i foreningen. Udbyttet denne lørdag blev ikke nær så vildt som den forrige lørdag, hvilket vi naturligvis heller ikke regnede med.

Undervejs fik vi problemer med vores ilt til karret på bilen, men en kvik tilskuer tilbød at køre om til smeden i Vilslev, som velvilligt lod os låne en flaske ilt, så vi kunne komme videre uden fare for fiskenes liv! Dejligt med en hjælpsom lokalbefolkning.

15042047_1306579549354387_2044028877163068137_oI alt blev det til 225 fisk, fordelt på 81 laks og 144 havørreder, som blev flyttet længere op i systemet for at de selv kan trække endnu længere op i systemet og gyde. P.t. er vi oppe på 262 laks og 464 havørreder som er flyttet over til vore vande.

 

 

De næste 2 lørdage vil der blive elfisket igen. Vi afventer spændt på den endelige mængde! Foreløbig tegner det sig et godt fiskeri i vor del af Kongeåen i 2017!