9 mand fra gruppen var i dag i Gels Å på fællesstykket. Som sædvanligt var vejret ikke med os – hundekoldt og nærmest storm fra det værst tænkelige hjørne (nordøst).
Men der skal meget til at slå gamle hårde gutter ud af kurs.
Lars fangede som nyt medlem en flot stalling på ca. 35 cm på en Meps 4 decore sølv/rød.
Den skulle dog efter gældende regler genudsættes. Arne D havde en stor fisk efter spinneren – men enten ville den ikke hugge reelt eller også var den bare startet for sent. Søren så en laks? der vendte i overfladen uden at ville kendes ved hans wobler.
Men en god madpakke mildnede næsten vejret, idet vi sad i læ ved Enderupskov.
Som sædvanligt hyggeligt og flere fik mod på en ny tur til Gels – så bare pas på I laksebasser !