Kære medlemmer af Vejen og Omegns Sportsfiskerforening
Om en måned starter fiskesæsonen i vore åer, og selv om Covid-19 stadig sætter begrænsninger for vores aktiviteter, så bliver det dejligt at kunne færdes frit ved åen på jagt efter en stor blank fisk. Vi vil orientere om kvoter og regler, når vi nærmer os den 16. april.
Til gengæld har vi på et bestyrelsesmøde besluttet at udsætte vores årlige generalforsamling i VOSF til en gang efter sommerferien. Det er endnu meget usikkert, hvornår vi får lov til at mødes i større forsamlinger, og derfor har bestyrelsen truffet denne beslutning. Når vi på et tidspunkt kan fastsætte en dato for generalforsamlingen, vil vi orientere jer igen, så I kan være med og få indflydelse på foreningens aktiviteter og drift.
Mvh
Bestyrelsen