Så er der kun én måned tilbage af årets fiskesæson i åen, og der må stadig hjemtages 1 stor laks over 75 cm på VOSFs fiskevand. Til gengæld er der STOP for hjemtagelse af små laks på op til 75 cm, da kvoten er brugt for i år. Husk at give besked til Simon på 21792230, hvis du hjemtager en laks, og desuden at indberette den efter gældende regler.
I disse dage stiger vandstanden på grund af regnen, og der vil komme opgang af nye fisk på vej til gydepladserne. Derfor er der rigtig gode muligheder for at få kontakt med nogle af disse fisk, hvis du kommer en tur til Kongeåen, Vejen Å eller Gels Å, så udnyt chancen i denne måned, hvor naturen i øvrigt er rigtig fin med efterårsfarver.
Hvis du kender én, som kunne tænke sig at blive medlem af foreningen, så tilbyder vi gratis fiskeri resten af sæsonen, hvis man melder sig ind via link på sportsfiskeren.dk og betaler kontingentet for næste år.
Vi minder også om generalforsamlingen tirsdag den 12. oktober kl. 19, hvor Bo vil fortælle om sit fiskeri ved Kongeåen. Læs mere på hjemmesiden: www.vosf.dk
Knæk og bræk,
Bestyrelsen