Jan Thorsted: 2021 update

Lige en lille update på efterårets fiskeri siden vores tur til Fur. Kysten har ikke kastet meget af sig på mine kanter omkring Aabenraa, og det er kun blevet til nogle få undermålere for mit vedkommende. Så en fælles P-gruppe tur til kysten i det sønderjyske synes jeg vi venter med indtil det tidlige forår, hvor der er flere fisk.

Jeg har også haft nogle fisketure til Skjern å, Gelsåen og Kongeåen i løbet af efteråret, og det har resulteret i en enkelt laks fra Skjern å og nogle genudsatte farvede havørreder omkring 60 cm fra Gelsåen og Kongeåen (foto vedlagt).


Jeg fisker både med flue og med wobler, men i år har det været med Rapala wobleren, at fiskene blev fanget. Hvis ikke du er vant til at fiske med wobler og gerne vil prøve det i den kommende sæson, så kan jeg anbefale den synkende Rapala Wobler på 9 cm i farven GFR, som jeg hovedsageligt benytter. Den har gennem årene vist sig at være særdeles effektiv. Den mindre udgave på 7 cm er dog også fin til åens laks og havørreder.

Vi ses
Vh
Jan Thorsted