Laksekvote 2021

Så har vi fået tildelt årets laksekvote i Kongeåens Sammenslutning.
Som de foregående år får vi tildelt 25 laks over 75 cm. og 25 laks på 75 cm. og derunder.
Desuden en særlig kvote på 5 laks, som må fanges på de såkaldte B-stykker: – i Vejen Å opstrøms Gestenvej og i den øverste del af Kongeåen opstrøms sammenløbet med Andst/Vejen Å.
Detaljer om de forskellige regler vil blive meldt ud i god tid inden 16. april, når sæsonen starter.
Knæk og bræk, og vi ses ved åen…

Jan og Poul ved Råde Hoved

Dejlig tur til Råde Hoved med sol og tilpas vind, men ikke så meget som et hug eller syn på liv i det lave vand.
Vi, Jan og jeg nød turen-kaffen var rigtig god og klemmerne ligeledes.

Bare det at være ude uden at tænke på Corona eller smittetryk – befriende. Vi var også enige om, at det burde blive til flere ture i år, men ingen af os ønskede, at vi udsatte andre knudefiskere for evt. smitte, så større ture til Norge – Fur burde vente til alle.

Udsættelse af generalforsamlingen i V.O.S.F.

Kære medlemmer af Vejen og Omegns Sportsfiskerforening

Om en måned starter fiskesæsonen i vore åer, og selv om Covid-19 stadig sætter begrænsninger for vores aktiviteter, så bliver det dejligt at kunne færdes frit ved åen på jagt efter en stor blank fisk. Vi vil orientere om kvoter og regler, når vi nærmer os den 16. april.

Til gengæld har vi på et bestyrelsesmøde besluttet at udsætte vores årlige generalforsamling i VOSF til en gang efter sommerferien. Det er endnu meget usikkert, hvornår vi får lov til at mødes i større forsamlinger, og derfor har bestyrelsen truffet denne beslutning. Når vi på et tidspunkt kan fastsætte en dato for generalforsamlingen, vil vi orientere jer igen, så I kan være med og få indflydelse på foreningens aktiviteter og drift.

Mvh
Bestyrelsen

Godt nyt til lystfiskerne

Efter en større restaurering tager Vejen Å nu et par flotte store sving, og der er igen fart på vandet i området ved den nedlagte Vejen Lille Vandmølle.
Der er skabt fri passage og etableret gydepladser for laks, havørreder med mere, så lystfiskere kan godt begynde glæde sig. Næste år etableres der et lignende projekt ved Vejen Store Vandmølle, men her er der fortsat gang i fiskeproduktionen, som i en periode skal lægges ned for at projektet kan gennemføres.
Projektet til lands og til vands kan følges fra luften her i dette link.

Fladfisketur til Langelandsbæltet 09/11 2020

De 6 deltagere fra P-Gruppen var : Calle Knudsen, Jørn Ladegard, Peter Johansen, Karl Nielsen, Torben Nielsen (Karls søn) og undertegnede.

Kl. 08.00 sejlede vi med “Amigo”ud af Spodsbjerg havn med kurs mod fladfiskene.
Alle i godt humør, og med vished om. at vi alle skulle have en del fladfisk med hjem.

Ifølge vejrudsigten i sidste uge skulle vi have godt fiskevejr med vindhastighed omkring 4,0 m/s. I går kunne jeg se, at vindensyrken var sat op til 6-7 m/s, og sådan blev det desværre og samtidig stærk strøm.

Fladfiskene kunne heller ikke lide vejret, for de ville stort set ikke bide på de fine børsteorme.
Vi fangede da fladfisk, både så store at de måtte tages med hjem, og de små som vi genudsatte.

Det samlede resultat var nedslående. 1-7 fladfisk pr. person.,

Omkring kl. 15.30 var vi en del skuffede fiskere der kørte hjemad igen.

Hans Jørn Lauritzen