Så er der desværre fundet signalkrebs i Kongeåen.
Formanden Michael Deacon har lige fanget nogle stykker nedstrøms Skodborghus.
Forfatterarkiv: Hans Jørgen Pedersen
STOP – Laksekvoten
STOP for hjemtagelse af laks i Kongeåen – næsten…
De to fælles kvoter for store og små laks er nu fisket op, men VOSF har en særlig kvote. Derfor må der til og med søndag den 25. august hjemtages 2 laks på 75 cm og derunder, hvis de bliver fanget på VOSF’s fiskevand. Husk at registrere din fangst og hold øje med kvoten.
Du kan også fiske på vores fiskevand i Gelså, hvis du gerne vil hjemtage en laks, for her er kvoten stadig åben.
Emil – laksefiskeren

Weekend kursus i spinnefiskeri efter laks med fiskeinstruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
Søndag den 11. august afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund laksekursus ved Varde Å med sportsfiskerforbundets fiskeinstruktører Ebbe Petersen og Bo Teut.
For kursisterne havde de arrangeret lidt ekstra ”lir” i form af flere stationer med forskellige affisknings-teknikker. Kursisterne blev præsenteret for fiskeri med spin, blink og wobler, ligesom eksempelvis helikopter-rigget blev forevist.
Emils tredje laks
Efter instruktion var det tid til fiskeri på egen hånd, og alle gav den fuld gas ved åen. Instruktør Ebbe Petersen kunne hurtigt lande en flot, blank laks for unge Emil Saltoft fra Vejen og Omegns Sportsfiskerforening.
Den flotte fisk var Emils 3. laks, og som en lille kuriositet kan nævnes, at Ebbe også landede Emils seneste laksefangst under sidste års Juniorlederkursus med Danmarks Sportsfiskerforbund. Selvsamme Emil havde desuden en endog meget stor laks oppe at vende under spinneren senere på dagen.
Tillykke til Emil!
Leo’s laks i Otra
Leo og Arne Dahl og og vore drenge Kristian og Anders havde 3 fiskedage i Otra.
Jeg var heldig på dag 20 at få en fin laks på 5,1 kg og 80 cm.
Lidt senere på dagen havde jeg en mere på, knapt 3 kg, og jeg ville lege lidt og havde den på i et stykke tid, hvor den var oppe at springe, men jeg havde glemt at jeg havde en kondom spinner på som jeg havde fjernet modhagerne på, som vi jo skal herhjemme, og så smuttede den til sidst.
Arne stod ellers klar med nettet og ville have taget den i fin stil, som han gjorde med den på 5 kg.

Bækørreder, af Bo Madsen
Endnu en vidunderlig aften langs åen, og igen et besøg på den nedre del af VOSF vand. Havde observeret en god fisk i tirsdags på stykket, og omkring kl. 2130, blev den aktiv igen, og den tog min majflue imitation i andet drev ned over standpladsen.
Jeg blev dog lidt overrasket over størrelsen. Jeg havde forventet en lidt større bækørred end de 31 cm, som den var, men nogen gange tager man fejl…
Fortsatte nogle sving opstrøms uden at se flere fisk, men på vej tilbage langs åen, så jeg en fin fisk på den samme plads, hvor jeg en halv time tidligere havde fået den på 31 cm.
Der skulle et par kast til, før at den tog min majflue imitation, og denne gang var der ikke tvivl om, at det var en bedre fisk.
Efter en fed fight, hvor den flere gang satte sig i vandranunklerne, gled den endelig i nettet, og et hurtigt stangmål viste årets første 40 cm fisk

Bækørred
Fra Bo Oelenschlæger Madsen:
Årets første fra VOSF’s vand.
Smuk bækørred på 37 cm fanget på en hæklet majflue

Laksekvoten
STOP for hjemtagelse af laks over 75 cm.
Årets kvote for Kongeåen er nu fisket op, og fanger du en stor laks, skal den genudsættes så hurtigt og så skånsomt som muligt.
Du må stadig hjemtage laks på 75 cm og derunder, men husk at holde øje med kvoten på www.sydvestjydsk.dk.
Knæk og bræk
Nedlægning af stemmeværkerne ved Vejen St. og Ll. Vandmøller
Det er nu officielt meldt ud at begge stemmeværker bliver nedlagt senest med udgang af 2021.
De 2 stemmeværker er det sidste betydelig spærringer i hele Kongeåen (der er 2 mindre spærring tilbage, 1 i Nielsby Møllerende og 1 i Maltbæk ved Sønderskov Mølle).
Med fjernelse af stemmeværkerne ved Vejen St. og Ll. Vandmøllerne vil der være frit adgang til flere gyde og opvækst områder.
I Kongeå sammenslutningen følger vi udvikling i ørred og laksebestande ved at tælle gydegravninger, fangst indberetninger og fangst/genfangst bestandsestimater.
Opfyldning af det arbejde kan være anlæggelse/renovering af gyde og opvækst områder.
Med fjernelse af spærringerne i Vejen Å har vi taget et stort skridt mod større fiske bestande.


Lystfiskeriets dag.
Vejen og Omegns Lystfiskerforening afholdt Lystfiskeriets Dag den 19/5.
Desværre faldt dagen sammen med både ”miniferie” og konfirmationer rundt om i vort område, så der var desværre ikke flere end 10 tilmeldte til dette arrangement.
Men med 10 deltagere blev der så til gengæld bedre tid til undervisning, og tips og tricks til nybegynderne.
Fiskene var træge, men der kom dog 7 stk. på land, hvor 2 af de første blev fanget af Eddie Henriksen og Lukas Kronvalde, begge 10 år.


2 friske drenge der bare venter på at fylde 12 år, så de kan starte i juniorafdelingen.
Besøg af Dansk Folkehjælp
I stille og overskyet vejr besøgte 30 børn og voksne fra Dansk Folkehjælp den 17. maj Drostrup Put& Take.
Hurtigt blev stængerne rigget til. Nogle med orm, andre med powerbait, og endelig var der nogle der ville prøve at fiske med spinner.
Fiskene var i hopla allerede fra morgenstunden. Der gik ikke mange minutter inden den første fisk var på land.
Lige inden middagspausen begyndte det så småt at regne, men man blev da færdige med at grille pølser og kyllingevinger og -lår som hurtigt blev fortæret.
Selv om det blev ved at regne lidt, stoppede dette ikke deltagerne. Fiskelysten var stor. Der skulle fanges flere fisk. Alt i alt blev der fanget 22 stk.
Så selv i gråvejr får man en god dag, og så godt som alle familier fik fisk med hjem.



