P-gruppen – Haderslev fjord

Den 04/04 tog Hans Jørn Lauritzen, Lars Juhl og Calle Knudsen til fjorden kl. 10, og startede fiskeriet ca. 10,45.
Skønt solskin, svag brise, lunere vinde og delvis højvande med krystalklart vand.
Bøgen var langt fremme med knopperne og clementissen var sprunget ud for 2-3 uger siden. Spætterne havde travlt med at hamre i træernes bark.

Mens vi gik og bankede fluerne ud over fjorden kom to “dørplader” sejlende gennem luften over vore hoveder. Havørne i glidende flugt. Et par ørreder så vi ringe, og Hans-Jørn genudsatte en flot havørred på ca. 35 cm.

Pludselig brød tre marsvin overfladen ca. 20 m ud for Calle. Hannen forrest var stor og styrede tæt mod land. Ved pynten var den ca. 5 meter ude. Flot syn.
Kort før havde Calle det eneste hug han registrerede den dag. Lars mærkede intet.

Et par tyske fluefiskere havde haft to undermålere på land. En på ca. 35 cm og en på ca. 32 cm.

Men på trods af manglende fisk med hjem, er det sådan en dag der er værd at være lystfisker.

Udstillingsdag på Knudepunktet

28. og 29. marts var nogle stykker fra P-gruppen der deltog i Knudepunktets udstillingsdag.
Vi viste hvordan man bandt fluer, grejfremstilling og vedligehold, udstyr m.v.
For at fortælle om hvor nemt det er at tilberede og ryge fisk, havde vi Weber/røgovnen i gang med smagsprøver af varmrøget ørred.
Et par hyggelige dage med gode snakke med alle interesserede.


Arbejdsdag – Drostrup Put & Take

Søndag den 7. april kl. 10,00

Arbejdsdag ved Drostrup Put & Take.
VOSF er vært med en øl/vand og pølser ca. kl. 12.00 og vi fortsætter med oprydning m.v. frem til ca. kl. 14.00, hvorefter der er frit fiskeri frem til kl 18.00.
Vi medbringer selv kaffe m.v.

Tilmelding til Calle senest fredag den 05/04. kl.18.00
på tlf. 20 28 52 72 eller på mail til: elsecalle@gmail.com

Søen er denne dag lukket for offentlig fiskeri!

Laksekvoterne 2019

Så blev laksekvoterne for 2019 meldt ud, og DTU Aqua har skrevet en nyhed, hvor de forklarer baggrunden for kvoterne for hvert enkelt af de vestvendte vandløb.

Forklaringen vedr. Kongeåen er fin og velbegrundet, og så håber vi, at bestanden vokser i de kommende år, fordi vi investerer i flere gydefisk ved at hjemtage en begrænset kvote.

Kvote for Kongeåen: http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/laksekvote/laksekvote_kongeaa

Læs mere om tildeling af kvoterne:http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B8D813BC6-6195-402D-BAE0-DADDCAFC2C1B%7D&fbclid=IwAR3DsFqVLzFavccr5NaSlC7U3HIwTff4H3kMG2AALRPsYQkOLt_MZnABB4Y

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B8D813BC6-6195-402D-BAE0-DADDCAFC2C1B%7D&fbclid=IwAR3DsFqVLzFavccr5NaSlC7U3HIwTff4H3kMG2AALRPsYQkOLt_MZnABB4Y

Juniorerne på Geddetur

Vi var 10 juniorer og fire voksne på geddetur ved Søgaard sø.
Der var forberedt krogtackler der monteret med lækre sildefileter skulle overliste gedderne.
Men gedderne gad ikke sildene, men derimod jerkbaits og gummidyr.
Lucas, Emil og Viktor stod for dagens fangst af i alt 7 gedder.
Lucas fik den største på ca. 3 kg.
Det lækre forårsvejr med sol og 10 graders varme, fik grillpølserne til at smage endnu bedre

P-gruppen – fangst i Haderslev fjord

Tre medlemmer fra PG Gruppen:  Lars Juhl, Vagn Jacobsen og Calle Knudsen tog på tur til Haderslev fjord i strålende solskin, og ankom der ved ca 10,30 tiden, hvor vinden stadig var en svag brise.
Lars fik ret hurtigt en følger, der vendte en m fra stangtoppen, og Vagn fik samme oplevelse ret hurtigt efter. Calle mærkede intet. Et par andre fiskere havde fanget en undermåler kort før vi ankom.
Efter frokost skiftede vi fra blink til bombarda med rejefluer. Calle havde to på. En pinkfarvet, og en grå rejeflue.
Det var blæst lidt mere op, og bølgerne var ca 10 cm høje.
Efter en halv times fiskeri huggede en ca 42 cm havørred på Calles pink flue. Den var let, at få på land.
Efter at have fragtet den op til stadepladsen , og en kop kaffe senere, kastede han ud i samme område, og bang, en større ørred huggede den grå rejeflue. Denne fisk var der mere spræl i, og efter nogle vilde udløb, fulgte den pænt med ind til bredden, hvor den blev landet og målt til 52 cm. En rigtig flot fisk.
Havørrederne i Haderslev fjord er slanke og lange. Skønne fisk, som smager godt.
Lars havde et hug mere, men den stod af, og Calle havde to hug mere, alle i samme område så en stime havde nok lagt vejen forbi der.

En dejlig tur der sluttede med hjemkomst ca. kl. 1600.