P-gruppen, Å-strand 14. februar

Fire mand afsted, Peter Fink, Peter Johansen, Søren Vig og Jørgen Ladegaard
Vejret ret så mildt, overskyet, en del vestlig vind og masser af havgus i luften.Ingen af os mærkede fisk, og en stor havørred skal heller ikke have skyld for at Peter Johansen knækkede sin stang.
En del edderfugle tæt på land, og en død skarv var hvad vi så, samt en tårnfalk der svævede over klinterne.
Madpakken og termokaffen holdt os i gang med intensiv fiskeri, men som nævnt uden resultat. Men  alt i alt en god tur med gode oplevelser.

Junior klar til DM finalen i fluebinding

Den 1. februar deltog juniormedlem Lukas Strunge i kvalifikationsrunden til DM finalen i fluebinding.
Der var 56 deltagere både i senior- og juniorklasserne.

Placering blandt alle deltagere:
Nr. 3 Nymfe
Nr. 4 Kyst
Nr. 4 Gedde
Nr. 7 Laks

Lukas flotte placeringer gav ham en plads i finalen der afvikles i forbindelse med  Danish Fly Festival i Kolding den 2. og 3. marts 2019

Å-Strand 7. januar

Tre mand stærk ved Å-strand den 7. januar (Peder Fink – Jørn Ladegard og Poul Veise)

Fint vejr med den næsten rigtige vind – utrolig januar-temperatur. Utrolig flot kyst. Det ligefrem stank af fisk og efter adskillige timer havde Peter 2 kontakter uden at kroge dem rigtigt- Øv Så var det Jørns tur og han fangede først en fin grønlænder for at tabe en endnu større 10 min senere. Jeg gled rundt i stenene med de forkerte støvler – bunden kræver filt!! Så jeg kastede forgæves med fluestangen gående på det tørre !

Men der vil vi gerne ned igen, og der er plads til hele holdet

Foredrag – Fiskeglæde!

Efter generalforsamlingen er der foredrag af Søren Rygaard Lenschow, der fortæller historier fra 40 år med fiskestangen.


Hvad er det, som giver fiskeglæde og får os afsted på fisketur. Naturen, oplevelser med små og store fisk, venskaber, vilde oplevelser og historier  ?
Ved foredraget vises der billeder, film m.v.  fra ind og udland.

 

 

 

 

Endelig fangst :)

Aalsbogårde lystfiskersøer fik den 15/11 besøg af 8 medlemmer af P-Gruppen.
En god tur med rigtig godt vejr for en gangs skyld.
Efter flere 0 ture i Å og kyst blev det endelig til en lille fangst.
Hans Jørgen og Lars fangede en regnbueørred på henholdsvis 1,0 og 1,5 kg. Øvrige deltagere havde enkelte små hug, men mere blev det desværre ikke til denne dag.

 

Fangster i Kongeåen 2010 – 2018

Simon Simonsen har lavet en oversigt over fangster af laks og havørreder i Kongeåen fra 2010-2018. Fangsterne i år er en smule lavere end i 2017, men i år har fiskene for første gang haft fri adgang til hele åsystemet, og de har helt sikkert spredt sig meget mere end tidligere år. Derfor har vi måttet afsøge nye strækninger, og det er rigtig spændende, hvordan fangsterne vil udvikle sig i de kommende år. Allerede sidste vinter talte vi over 50 flere gydegravninger…