Hornfisk i Lillebælt

Det her har ikke noget med åen at gøre, – men er derimod en lille beretning fra Lillebælt.
Var på familiebesøg i Fredericia i dag, – søgte lidt orlov og tog til havnen i Middelfart.

Fiskede i cirka 3 timer, og fik 12 hornfisk med hjem, – følte da at kvoten var opbrugt.
De fire af fiskene var over 70 cm., alle taget på en lille 12 grams Jensen Tobis med en orange silkesnor i enden.
Der blev fanget godt i den tid jeg var der.

 

 

Knæk og Bræk.

Jørn Laadegaard

 

 

 

Pighvartur 09/05

3 mand afsted til Børsmose en fin solskinsmorgen.

 

 

 

 

Perfekt vejrforhold, vind fra øst, ingen store bølger, men ingen fangst af pighvar, fladfisk eller det der lignede. Trods alt en god tur med masser af frisk luft! Vi prøver snart igen! 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Lillebæltstur

Fangstrapport fra Lillebælts kysten:

Hornfiskene er ankommet og et par ørreder lod sig overliste.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi havde en overnatning på stranden den 5-6 maj.

 

 

 

 

 

Asbjørg og Viktor var de dygtige og tilberedte årets første varmrøgede hornfisk til forret på stranden.
Det lover godt for juniorernes Barsø tur om et par uger.

Flemming

 

Lystfiskeriets Dag den 20/05.

Søndag den 20. maj 2018 fra kl. 10.00 til kl. 14.00

 

Tag med Vejen & Omegns Sportsfiskerforening ud til vor lystfiskers sø i Drostrup (nær Læborg) ved Vejen og fang ørreder!

 

 

Denne dag er forbeholdt ca. 25 ikke medlemmer, der ikke tidligere har deltaget, med max. 1 fiskestang pr. familie.

Arrangementet er GRATIS. Max. tilladte fangst denne dag er 2 ørreder pr. fiskestang.
Efterfølgende kan der købes fiskekort til kr. 90 for 4 timer med en max. fangst på 3 stk. ørreder.

Tag din nabo, arbejdskollega eller ven med og få lidt undervisning i lystfiskeriets glæder.
Mødestedet er ved søen i Drostrup. (Se skiltning ved vejen, søen ligger bag Drostrupgård.)
Vi tager grillen med og serverer gratis et par grillpølser samt 1 øl/vand mellem kl. 12,00 og 12.30.

Der vil være flere instruktører tilstede fra kl. 09,30.

Tilmelding fra den 9. maj og senest den 17. maj inden kl. 18,00
til Calle Knudsen, på tlf. 20 28 52 72  efter først til mølle princippet.

Søen er denne dag lukket for offentlig fiskeri indtil 16,00

Juniorernes første tur ved Kongeåen.

Fantastisk forårsvej ved Kongeåen på årets første åtur.
10 juniorer lagde alle kræfter i jagten på ørred og laks.
Orm, flue og spinner blev brugt i både Vejen å og Kongeåen ved Skodborg. En enkelt bækørred blev fanget og genudsat af Asgar.
Grillpølser og madpakker smagte ekstra godt i forårssolen.
Køerne og tyren opførte sig velopdragent, men der var en smule nervøs stemning da de kom på besøg ☺

 

 

 

 

 

 

Tak til alle for fin tur.

Flemming

VIGTIG NYHED FOR LAKSEFISKERE!

FRA SÆSONSTART MÅ DU BRUGE J-KROG I LAKSEVANDLØBENE:

 

 

 

 

 

Fra sæsonstarten 2018 må du bruge alle krogtyper i laksevandløbene fra Vidå i syd til Storå i nord.

I tre bekendtgørelser, der regulerer fiskeriet i laksevandløbene, lægger Fiskerikontoret i Udenrigsministeriets departement op til at fjerne påbuddet om brug af cirkelkrog i laksevandløbene. Bekendtgørelserne er netop sendt i høring, hvorefter de nye regler forventes at blive vedtaget.

Reglerne er resultatet af dialog mellem DTU Aqua, Fiskerikontoret, Fiskerikontrollen og sportsfiskerne.

Læs mere her: https://www.sportsfiskeren

Fra sæsonstart vil Fiskerikontrollen og de lokale fiskeriopsynsmænd acceptere alle krogtyper i laksevandløbene.

På tur til Lillebælt

Arne H. og Jørn Ladegaard tog en tur til Lillebælt!

Det halve af holdet er med på billedet.
Vi gjorde, hvad vi kunne for at få fisk med hjem, men uden held.  Efter et par timer ved Stenderupkysten og en god madpakke kørte vi til Rebæk, hvor der har været fisk de sidste to gange, jeg var der, men intet at se eller mærke i dag.

 

 

Vi var efterfølgende på Knudepunktet for at stille Poul Veise til regnskab for vejret.
For det fantastiske vejr, han lovede os, så vi ikke meget til.

Arne H. / Jørn