Lystfiskeriets Dag 15/05

På trods af kulde, mørke skyer og ind imellem en god vind var der mødt ca. 20 personer til VOSF’s arrangement ved Drostrup Fiskesø.
Humøret var højt, og der blev gået til sagerne langs søen.

Ved middagstid var der stadig ikke landet fisk. I pausen blev vore gæster trakteret med varme grillpølser og hvad der dertil hører, inden der igen blev kastet med stængerne.

Så kom der bid på fluestangen

Så kom der bid på fluestangen

Ørrederne (trods stort antal i søen) var vanskelige at få i tale, måske på grund af vejrliget, men nogle stykker måtte efterfølgende på land.

På vort billedgalleri kan du se flere billeder fra dagens fiskere!

Den første laks

Så kom den første laks på land fra VOSFs fiskevand i 2016. Laks-1
Torben Nielsen kom forbi sidst på eftermiddagen med denne fine laks på 4,64 kg og 80 cm, som han havde fanget ved Halmstakken.
Det var hans første laks fra foreningens fiskevand, så en fortjent belønning for mange års frivilligt arbejde i VOSF både som formand og nu som revisor.
Stort tillykke til Torben.