Simon fanger igen Havørred

fotosimon
Endelig fik jeg en fin havørred på land fra VOSFs fiskevand.
En hunfisk på 57 cm og godt 2 kg tog en Mepps 4 kobber lige opstrøms broen ved Skodborghus.
Selv om der ikke er så meget vand i åen, så kommer havørrederne op nu, hvor gydetiden nærmer sig, og der er bestemt chancer for flere fisk på vores fiskevand, inden sæsonen slutter.

Pighvar på Vestkysten

cekVi var tre mand, der ikke troede på meteorologerne.
Pighvarturen var aflyst, men vi tre drog afsted mandag morgen kl 10, og kom til Børsmose strand på toppen af højvandet.
Og hvilken morgen. Strålende sol. Svag NØ vind, og lave bølger. Perfekt til fiskeri. Ud over os tre, havde fire andre fundet derud.
Ca. kl 10.30 bankede en pighvar på 39 cm og 1,3 kilo på Calles takkel. Flot fisk, men den var den eneste der viste sig.
Iøvrigt var dens mave total tom, til Calles forundring. Den huggede på en tobis.

Kl 13.45 kom regnen, men da var alt pakket ned og vi drog hjemad fra en god tur i skøn natur.

Medlemstur til Gelså

Medlemsturen til Gelså gik til Kastrup Enge, hvor Simon og Jens Kristian fra VOSFs bestyrelse deltog.
De foregående dages regn havde hævet vandstanden noget. Måske det var det der gjorde, at vi så flere fisk i overfladen, samt at Jens Kristian fik en bækørred på ca. 38 cm taget på en flydende 5 cm Rapala.
img_4812

 

Mere regn den næste tid vil sikkert gøre fiskeriet endnu bedre op til sæsonafslutningen.

Flot fangst

Flot fangst i Kongeåen til nyt medlem.

Preben Refshøj Pedersen fortæller selv:
Historien er, at jeg gik en tur på Kongeåstien sammen med konen, og det rykkede i mig at begynde at fiske igen. Jeg har ikke fisket i mange år.
Den 28. september købte jeg medlemskortet til VOSF, og den 2. oktober havde jeg lige en eftermiddag at fiske i. Efter ca. 1 time fik jeg mit første og eneste hug et stykke neden for Frihedsbroen, og efter ca. 10 min fik jeg den landet. En havørred på 65 cm …og 2,950 kg.
14589566_623193141192836_1162744423386147967_o

Af en amatør at være, var jeg nok lidt stolt, da jeg aldrig har fanget så stor en fisk før. Så mon ikke jeg skal have kortet fornyet til næste år. Tak til Simon for den måde jeg blevet hjulpet i gang på, selvom han ikke ville give nogen fangstgaranti.

Den første laks

Så kom den første laks på land fra VOSFs fiskevand i 2016. Laks-1
Torben Nielsen kom forbi sidst på eftermiddagen med denne fine laks på 4,64 kg og 80 cm, som han havde fanget ved Halmstakken.
Det var hans første laks fra foreningens fiskevand, så en fortjent belønning for mange års frivilligt arbejde i VOSF både som formand og nu som revisor.
Stort tillykke til Torben.