Nyt fra Dansk Sportsfiskerforbund

Flere foreninger har henvendt sig vedrørende udfordringerne ved, at mange lystfiskere samles omkring det samme fiskevand eksempelvis til laksepremieren den 16. april 2020.
På den baggrund har vi talt med Sundhedsstyrelsen samt Midt og Vestjyllands Politi.
De siger følgende:

·         Fiskeri er en god aktivitet i disse tider. Lystfiskere har en uskreven regel om at holde afstand ved fiskevandet. Fortsæt med det!

·         Da det er forbudt at afholde offentlige arrangementer på over 10 personer, skal alle foreningsarrangementer i forbindelse med premieren aflyses (os bekendt er det sket).

·         Når den enkelte lystfisker selv beslutter sig for at tage ud for at fiske, er det på eget ansvar.

·         Man skal følge de retningslinjer, som udstedt af myndighederne.

·         Det er vigtig løbende at følge med i, hvad der bliver meldt ud fra myndighederne (løbende).

·         Det er politiets ansvar, at disse retningslinjer overholdes.

Det betyder, at når lystfiskere fisker på egen hånd ved en forenings fiskevand, er vedkommende ansvarlig for sine handlinger i forhold til Covid-19 retningslinjerne.
Det er ikke foreningens ansvar.

Vi har lavet en guide på www.sportsfiskeren.dk, som tager afsæt i Sundhedsmyndighedernes retningslinjer, hvor vi gennemgår, hvordan man bedst muligt agerer ude ved fiskevandet i disse tider.

Den kan I læse her: LINK

Er der yderlige spørgsmål, er I velkommen til at kontakte formanden, og han vil forsøge at hjælpe med svar.

Pas godt på jeres nærmeste og jer selv.

Kyst tur i læ for kuling.

Junior kysttur i læ for kuling.
Vores aftalte geddetur blev på grund af den hårde vind ændret til en kysttur.
Her fandt vi læ for vinden ude ved Sdr. Stenderup.
5 havørreder blev det til og flere følgere og mistede fisk.
De fleste var undermålere. Grillpølserne var nær ikke blevet stegt da regnen var tæt. Fin dag på kysten.

Kongeåen 2019

Sæsonen er slut, og vi kan notere en lille fremgang både for havørreder og laks i forhold til sidste år. Da det nærmest var umuligt at fiske i oktober på grund af en oversvømmet ådal i tre omgange, så ser resultatet ganske fornuftigt ud. Her er en oversigt over fangsterne siden 2010:

Medlemstræf 2019

Til det årlige medlemstræf ved Drostrup Put& Take, var det skuffende kun at se 10 medlemmer.
Dagen startede med vind og regnbyger, men efterhånden klarede op og blev til pænt vejr.
Søen var fyldt med fisk fra 1,0 og op til 3-4 kg, og fiskeriet gik i gang kl. 10,00.
Kort tid efter var de første fem pæne fisk landet.

Kl. 12,30 blev der grillet pølser og serveret øl/vand, fik fiskeriet nok en omgang.

De fremmødte fik en god dag med fine fangster, og de fleste fik “kortet fyldt”