Put & Take

Drostrup lystfiskersø er beliggende bag Drostrupgård ca 5 km nord for Vejen by.

Søen der er ca. 6.000 m2, blev i januar 2014 oprenset og varierer med bunddybder på ca 1-2 meter og er omkranset med megen læ-vegetation og med en fiskesti hele vejen rundt.
Der er P-areal direkte foran søen, samt foran bækken ved grusvejen.Toilet forefindes nær ved søen.
En mindre hytte med plads til ca 10 pers. samt et fortelt til ca. 8 pers. med bord og bænke, giver mulighed for ly ved evt regn. Borde og bænke er placeret søen rundt incl affaldsstativer og tobakskrukker.
Pr. august 2016 er der anlagt en handicap fiskeplads ud i søen med plads til to handicappede med hjælpere.
Der er fin mulighed for fiskeri med spinner, orm/bait og prop søen rundt, og med flue er der fin plads for bagkastet ca halvdelen af søen.
Søen tilføres naturligt grundvand samt kildevand fra N og Ø, hvorfor vandkvaliteten er rigtig fin.
Der udsættes jævnligt regnbueørreder i variable størrelser fra ca 500 gram og op til ca. 3 kilo. Om sommeren op til 2 gange om ugen(afhængig af fiskepresset)

Åbningstider:
Kl. 06.00 – 21.00
Juni-Juli-August: kl. 06.00 – 23.00

Priser:

Kort til 1 stang koster DKK  90,00 og gælder i fire timer, og giver ret til at fange max 3 fisk, hvorefter nyt kort skal købes.

Betaling af kort skal ske i skuret inden fiskeriet påbegyndes – husk aftalte penge,
eller betal med MobilePay til nr. 1 5 2 2 4.
Husk at notere fiskekortets nr. i app’en og afkryds på kortet om der er betalt kontant
eller med MobilePay.

Der skal skrives starttidspunkt på kortet.
Medlemmer af VOSF har ikke frit fiskeri i søen, men skal betale som alle andre besøgende.

 

REGLER FOR DROSTRUP FISKESØ:

1. Fiskekortet gælder for en stang med en krog/trekrog
2. Der må kun fiskes med kunstagn, dog må der fiskes med majs og
regnorm. Madikker og melorme er IKKE tilladt! Forfodring er absolut forbudt.
3. Der må ikke renses fisk i/ved søen, men der er mulighed for at tage
vand til rensebordet fra bækken. Fiskeaffald skal lægges i affaldssækken der.
4. Der må ikke fiskes i bækken.
5. Karper SKAL genudsættes.
6. Keep-net er ikke tilladt.
7. Hunde må ikke medtages, medmindre disse opholder sig i bilen.

Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning.