Nyt fra Dansk Sportsfiskerforbund

Flere foreninger har henvendt sig vedrørende udfordringerne ved, at mange lystfiskere samles omkring det samme fiskevand eksempelvis til laksepremieren den 16. april 2020.
På den baggrund har vi talt med Sundhedsstyrelsen samt Midt og Vestjyllands Politi.
De siger følgende:

·         Fiskeri er en god aktivitet i disse tider. Lystfiskere har en uskreven regel om at holde afstand ved fiskevandet. Fortsæt med det!

·         Da det er forbudt at afholde offentlige arrangementer på over 10 personer, skal alle foreningsarrangementer i forbindelse med premieren aflyses (os bekendt er det sket).

·         Når den enkelte lystfisker selv beslutter sig for at tage ud for at fiske, er det på eget ansvar.

·         Man skal følge de retningslinjer, som udstedt af myndighederne.

·         Det er vigtig løbende at følge med i, hvad der bliver meldt ud fra myndighederne (løbende).

·         Det er politiets ansvar, at disse retningslinjer overholdes.

Det betyder, at når lystfiskere fisker på egen hånd ved en forenings fiskevand, er vedkommende ansvarlig for sine handlinger i forhold til Covid-19 retningslinjerne.
Det er ikke foreningens ansvar.

Vi har lavet en guide på www.sportsfiskeren.dk, som tager afsæt i Sundhedsmyndighedernes retningslinjer, hvor vi gennemgår, hvordan man bedst muligt agerer ude ved fiskevandet i disse tider.

Den kan I læse her: LINK

Er der yderlige spørgsmål, er I velkommen til at kontakte formanden, og han vil forsøge at hjælpe med svar.

Pas godt på jeres nærmeste og jer selv.

Kyst tur i læ for kuling.

Junior kysttur i læ for kuling.
Vores aftalte geddetur blev på grund af den hårde vind ændret til en kysttur.
Her fandt vi læ for vinden ude ved Sdr. Stenderup.
5 havørreder blev det til og flere følgere og mistede fisk.
De fleste var undermålere. Grillpølserne var nær ikke blevet stegt da regnen var tæt. Fin dag på kysten.

Kongeåen 2019

Sæsonen er slut, og vi kan notere en lille fremgang både for havørreder og laks i forhold til sidste år. Da det nærmest var umuligt at fiske i oktober på grund af en oversvømmet ådal i tre omgange, så ser resultatet ganske fornuftigt ud. Her er en oversigt over fangsterne siden 2010:

Medlemstræf 2019

Til det årlige medlemstræf ved Drostrup Put& Take, var det skuffende kun at se 10 medlemmer.
Dagen startede med vind og regnbyger, men efterhånden klarede op og blev til pænt vejr.
Søen var fyldt med fisk fra 1,0 og op til 3-4 kg, og fiskeriet gik i gang kl. 10,00.
Kort tid efter var de første fem pæne fisk landet.

Kl. 12,30 blev der grillet pølser og serveret øl/vand, fik fiskeriet nok en omgang.

De fremmødte fik en god dag med fine fangster, og de fleste fik “kortet fyldt”

Formandens fiskeri i oktober

Nu vil jeg fange fisk!
Det havde regnet noget og det plejer at mene at opgangsfisk er til at fange i Kongeåen.

Dette er beretningen fra oktober 2019.

De første dage gave absolut ingenting, er der overhovedet fisk i denne dele af åen?
På min næste tur valgt jeg at fiske endnu en strækning. Efter en times tid var der kontakt. En lille gedde på ca. 50cm. En interessant oplevelse var, at jeg fandt store krebsekløer på åbrinken. Wobleren måler 10 cm.

Næste tur var det en dejlig aften, men ingen fisk.
Jeg var begyndt at tænke: duer jeg ikke til fiskeri mere? – Så, mens jeg gik og dagdrømte, var der hug. Ingen egentlig fight og min første Kongeå laks var fanget. En smuk lille han på 56 cm. Nu var det godt at være lystfisker. 🙂

Regnen kom i store mængder, men nu var man jo lige blevet laksefisker, så fiskes skulle der. Forholdene var mildest talt vanskelige.
Et par nul ture og nok en lille gedde på ca. 50 cm.

Vandstanden begyndte at falde, dog meget langsomt. Et par ture med mistede fisk (2 stk) hvor den ene var en havørred han på ca. 75cm. Den kom egentlig på land, men pga. vandstanden kunne jeg ikke nå ud til den, så den slog sig selv af

Næste tur gik noget bedre – en dejlig, flot hunfisk. Den fik sin frihed.
En sidste tur i åen ville jeg have. En mistet og en fanget havørred hun, der igen fik sin frihed.

Så stort set dagligt fiskeri fra 2. til 18. oktober. Der var fisk i åen, men der skulle fiskes!

Fangst i Gelså

Jan Thorsted ved Gelså:

Inspireret af Pouls Veise’s gode fangster i Gels å forsøgte jeg i dag at gøre ham kunsten efter ved Kastrup Enge. Og minsandten om ikke en farvet havørred-han på 74 cm kom kortvarigt på land inden den blev genudsat.
Fisken blev taget på wobler. Vandstanden er fin nu i Gels å efter en periode med meget høj vandstand, og vandet er også klart. Så det er bare om at komme af sted.

Knæk og bræk.