Flot regnbueørred i Kongeåen!


Pas på linestumper og kroge ved åen
Der har for nylig været en uheldig hændelse ved Kongeåen, hvor et græssende dyr fik viklet en længere stump line om et ben samt en krog i halehårene. Heldigvis blev det hurtigt opdaget, og dyret nåede ikke at blive skadet.
På den baggrund vil vi fra bestyrelsen kraftigt opfordre til, at vi alle passer på ikke at efterlade linestumper, kroge eller andet affald, som kan skade dyrene. Hvis du alligevel finder affald ved åen, så tag det med til den nærmeste skraldespand.
Bestyrelsen for VOSF
Her er et godt tilbud til især nye og uerfarne medlemmer af Vejen og Omegns Sportsfiskerforening på Lystfiskeriets Dag den 21. maj:
Lystfiskeriets Dag i Vejen: Lær Kongeåen bedre at kende (sportsfiskeren.dk)
Onsdag d. 20. drog en flok på to mand til af sted fra Knuden med kurs mod Vejers.
Jan og undertegnede. Vi havde en fantastisk dag sammen med alle tyskerne, deres biler og vovhunde, men pighvar var ikke at se. Jan fik en lille spætte, som kom ud igen. Bortset fra en enkelt fisker i horisonten, var vi alene om denne fritidsbeskæftigelse. Havde Calle været med, havde vi sikkert fået pighvar på krogen.
Jeg mener, vi var 2 -3 uger for tidligt på færde. Næste gang, jeg skal til Vesterhavet efter fisk, skal jeg huske at se efter højvandstabellen først.
Vi ventede over to timer på at vandet kom ind, så mine gamle ben kunne vade ud til brændingen. Derefter blev det superfine betingelser, men ingen fisk.
Vh. Arne