Gels å 04/10-2018

En meget venlig Gels å modtog gæve udholdende fiskere fra P-gruppen tidlig morgen torsdag d. 4. For en gangs skyld blæste det ikke og en mild støvregn gav det rigtige lys.

 

Vi kæmpede hele formiddagen med høje siv og anden bevoksning, hvilket gav sved på panden.
Peter så to store i overfladen uden at kunne ”få fat”. Undertegnede havde et forsigtigt hug. De øvrige så ingenting.

 

 

 

Efter frokost flyttede vi til broen på Arnum/Toftlundvejen – her var der mindre vand og masser af grøde. Der blev fisket ihærdigt på trods af mere vind.
Peter havde dog her et forsigtigt hug på spinner og vi andre ingenting. Dog så Lars 3 oddere samt skarver, så vi var ikke de eneste ved åen.

Forårsafslutning i P-Gruppen

 

Forårsafslutningen i p-gruppen

Ikke alle dukkede op denne ”sommerdag” 21. juni til afslutning og ny planlægning.
Alle på nær Jørn havde ikke fanget noget særligt (Jørn-  gedde på 91 cm – forberedt til fiskefrikadeller!!)
Leo havde fisket meget uden at fange noget.

Niels havde ikke fisket så meget og derfor heller ikke fanget noget
Vagn ventede sig rigtig meget af Samsø i ferien.
Undertegnede havde heller ikke fanget noget på Norgesturen.

Vi var enige om, at juli og august skulle bruges til individuelle ture.

Hvis du vil have nogen med på tur så:
Annoncer din tur på nettet –  Brug svar til alle

Der er masser af muligheder:

Båd kan lejes i Gl. Ålbo ( 4 mand  – 1000,- kr.)
Kysten er gratis – kig på vandtemperatur inden!!
Masser af laks på kvoten både i Gels Å  og Kongeåen – fisk løs –
Drostrup Put & Take – helt ok
Andre fiskesøer er også muligt

Næste officielle mødedag torsdag d. 6. september kl. 13.30 på Knudepunktet

Mvh
Poul

Heller ikke denne gang lykkedes det !!!!

8 mand fra P-Gruppen var på en sidste tur til Kongeåen i denne sæson.

På trods af en prisværdig indsats lykkedes det ikke at fravriste Kongeåen en havørred eller laks. Vejret var for en gangs skyld med os, så ingen blev våde. Men meget vand og mudder på bredderne gjorde, at vi alle skal rengøre fodtøj. Bid ? Ja Jørn opnåede at få en 10 cm´ skalle til at bide på en stor spinner – Peter havde et godt hug – mistede hele ormen, men ikke mere. Poul skræmte en stor fisk ( den havde garanteret set ham). Men alle ved godt mod og parat til indsats ved åen næste år. (enkelte ville endda prøve i weekenden). Lars´ malurt og Arnes slåen var et godt islæt til de medbragte madpakker. Næste gang bliver nok på kysten.